Nyd ferien - og bliv klar til Powerade Copenhagen Half Marathon
10-07-2012 kl. 15:15
Måske ligger du lige nu på en strand og nyder ferien eller kommer til det i løbet af de næste uger? Og mens du slapper af, gør vi klar til at hjælpe dig med at komme i form efter ferien.
Den 9. september løber Powerade Copenhagen Half Marathon nemlig af stablen, og med Spartas fællestræning kan du også blive klar til start.
Træningen er gratis og for alle, der har lyst til at få finpudset formen på de længere ture i fællesskab med andre løbere. Det eneste krav er, at du skal kunne løbe 7-10 km. Om du løber langsomt eller hurtigt er ikke vigtigt, for vi løber i flere grupper med forskellige hastigheder.
Træningen starter med 8 km den 12. august og løber over fire søndage frem til og med den 2. september, hvor vi slutter af med 16 km.
Du skal bare møde op i Idrætshuset på Gunnar Nu Hansens Plads kl. 9.30. Læs mere via linket nedenfor.