MINI Strandparkløb: Se oversigt over start- og målområde og rutekort
03-07-2012 kl. 09:48
MINI Strandparkløb afholdes i morgen den 4. juli i Amager Strandpark med start kl. 18.30 for 5 km-distancen, og kl. 19.00 for 10 km-distancen.
Start- og målområdet ligger på Tiøren (nærmeste metrostation er Femøren st.), hvor der er bagageopbevaring (under opsyn, men på eget ansvar) samt omklædningstelt. Informationen åbner kl. 16.30.
Der er vand og Powerade både før og efter løbet, og i mål serveres der en økologisk, grillet pølse fra Slagteren ved Kultorvet samt brød fra Pågen.
Klik nedenfor for at se kort over ruten samt oversigtskort over start- og målområdet.