Når Copenhagen Womens 10K skydes i gang i morgen, søndag, kl. 11.00, kan du være med på sidelinjen!
Kom og hep og vær med til at sende løberne af sted på Øster Alle, hvor de også kommer i mål. Her er der publikumtribune og storskærm, og løbsspeakerne Christina Schnohr og Morten Dam-Sørensen kommenterer løbet fra kl.10.00 til løberne er i mål.
Der er gang i hele stævnepladsen fra morgenstunden. Du kan bl.a. købe sandwiches, friskpresset juice og god kaffe eller tage et kig på markedspladsen, hvor du kan møde Peter Beier Chokolade, Marathon Sport, Änglamark, Mikkeller, BMW, Munderingskompagniet m.fl. Standene er åbne fra kl. 9.00 - 13.00.
Ude på ruten er der fire hot spots med samba, dj's og trommegrupper, hvor det også er godt at heppe. Find kort over ruten med hot spots nedenfor - lige til at printe ud og tage med!
|